Brugerfjendsk eller venlig

Hvem stiller krav til kvaliteten af det offentliges digitale selvbetjeningssystemer? spørge Rolf Molich. Og hvem stiller krav til de it systemer vi anvender i sundhedsvæsenet? Der er organisationer og styrrelser der stiller krav til medicin og medico udstyr – men ingen til IT i sunhedsvæsent?

Men artiklen handler faktisk om  noget andet, nemlig brugervenlighed.

Det er en rigtig fin kronik af Rolf Molich som beskriver de problemer, der kan være med digitalisering hvis ikke man fokuserer på anvendelighed og brugervenlighed. Han gennemgår et eksempel på en selvbetjeningsløsning om lægevalg.
Et meget fint forslag er “Måske skal vi begynde at dyrke ’det varme sprog’ eller ’den varme stemme’ i den digitale selvbetjening.” Det gøre han på baggrund af en række eksempler fx: “Jeg skal overveje omhyggeligt, hvad det betyder at svare nej til det negativt formulerede spørgsmål »Min nye læge skal ikke have overdraget journal«.

Jeg kan ikke forestille mig en medarbejder i borgerservice, som kunne finde på at sige ‘Bekræft, at du ikke ønsker, at din nye læge ikke skal have overdraget din journal’.”

Læs det hele her:
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2030993/selv-et-simpelt-laegeskift-er-rent-kaos/

Tør man – Opdateret: Ja, det gjorde man

– Vælge en stor udenlandsk leverandør?

Man er nu nede på tre leverandører til det store udbud af EPJ eller sundhedsplatform som det nærmere betegnes, til Region hovedstanden og Region Sjælland. De tre tilbageværende er Epic, Cerner og Systematic/IBM. Epic er kendt fra Kaiser Permanente klinikkerne som man på mange punkter ser op til i Danmark. Cerner er en af de helt store spillere og deres systemer er udbredt i mange lande. Systematic har “kun” solgt deres Columna løsning til Region Midt – og er den lille i dette selskab.

Jeg er meget spændt om man virkelig tør vælge en af de store udenlandske spillere denne gang. Det er lidt i mod den strategi man har kørt med EPJ i mange år. Men der kan argumenteres for at de to regioner er ved at være moden til at vælge et stor udenlandsk leverandør. Det bliver i hvert fald spændende at følge afgørelsen, når den falder engang til efteråret.

Opdateret: 10/1-14
Ja det er efterhånden noget tid siden det blev offentliggjort, men man valgte som bekendt en udenlansk leverandør: Amerikanske Epic. Epic har dog indgået et samarbejde med NNIT så helt udenladsk blev det ikke.

Læs mere hos version2

 

Highlights fra E-sundhedsobservatoriet 2012

Hørte i dag om konstruktiv journalistik i Mennesker og Medier på P1. Hvilket var meget tiltrængt efter at have læst hvad version2s journalist havde fået ud af at være på E-sundhedsobservatoriet. Og så vil jeg ikke sige mere om den sag. Men jeg vil gerne sige mere om, hvad jeg så og hørte på dette års e-sundhedsobservatorium – eller bare #esundobs, som var det Twitter hash-tag jeg brugte, da jeg live tweetede derfra.

Det var skønt at være tilbage på esundobs efter et par års fravær fra sundhedsIT – jeg har beskæftiget mig med FinansIT i mellemtiden. Den sammenligning kommer en anden gang.

Sektordirektør Flemming Christiansen, Sektor for National Sundheds-it fik lov at opsummere hvad han havde hørt – og Styregruppeformand og adm. direktør Jens Andersen, RSI og Region Sjælland, mente han havde fået det sidste ord…men jeg vil også opsummere på hvad jeg har hørt og have det sidste ord. Derfor en  konstruktiv vinkel på hvad jeg faldt over af spændende sager.

Det gode var at jeg ikke hørte så mange af de der; se-vores-fine-resultater-fra-det-her-pilotprojekt-hvor-vi-har-testet-et-ufærdigt-system-af-tvivlsom-kvalitet-som-vi har-udviklet-uden-tilstrækkelig-brugerinddragelse. Tilgengæld var der nogle gode historier om hvordan forskellige typer af systemer bidrog med data der kunne anvendes til at optimere og spare penge udfra et solidt beslutningsgrundlag.

Fx Millionbesparelser på lægeordineret medicin, Regional lægemiddelkonsulent Kirsten Schæfer, Region Sjælland, fortalte hvordan BOB understøttede arbejdet

med at lokalisere hvem der fik meget medicin som måske kunne undværes. Eller et lille reklame indslag fra Overlæge Jakob Steen Andersen, Rigshospitalets intensivafdeling 4131 om hvor gode de har været, hvilket dog kun kunne lykkedes kva deres gode information fra deres system: En national løsning på 

en national udfordring – ledelsesinformation på tværs af regioner. Eller en helt simpel løsning med ledelsesinformation og nogle rigtig fine lego figurer i præsentationen: Overholdelse af behandlingsgaranti, Chef for datateamet Anne Mette Vestergård, Sygehus Nord, Region Sjælland.

Og så var der den her, som jeg desværre kun fik hørt det sidste af: Brugerne udviklede og videreudvikler i samarbejde med virksomheden et kritisk informationssystem til en intensiv afdeling, Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens. Men resultaterne var rigtig fine, trods deres udfordringer.

 

Der var også et rigtig fint bud på hvordan FMK online kunne skabe god klinisk værdi fra FMK datakonsulent Ditte Victoria Borggreen, Region Syddanmark, der fortalte om hvordan Kommunerne er gået i gang med FMK.

 

Så glippede vi jo Astrid Krag – ville ellers gerne have hørt hende – især efter at Dagens Medicin tilnærmelsesvis har rost hende.  i stedet fik vi denne meget illustrative video om hvordan andre kan opfatte sundhedsvæsenet…en video der sætter sundhedsvæsenet i relation til flyrejser. Jens Andersen, RSI, bemærker at den er amerikansk og at det altså ikke kun er et dansk problem…altså det med den manglende sammenhæng. Se videoen:


Den såkaldte debat var desværre lidt tam. Jeg foreslår at den næste gang omhandler FMK – så tror jeg følelserne og de store ord kommer frem.

Det var også spændende at høre Dr. Marie-Catherine Beuscart-Zéphir, University of Lille, fortælle om Human Factors and Usability for complex Health Information Technologies: Why is it so important?. Her kom hun med en forklaring på noget af det jeg fandt ud af i en analyse af to forskellige systemer til understøttelse af diabetesbehandlingen. Men mere interessant så fortalte hun om et EU direktiv (93/42/EEC) for medical devices som også gælder software – at for at det kan blive CE godkendt skal have været usability testet?? Nogen der ved mere om det – har fundet noget her? Det kunne jo være en måde at udgå de førstnævnte udfuldstændige systemer… Jeg har skrevet om det før, men jeg synes stadig det er bemærkelsesværdigt  at man må indføre hvad som helst af it systemer på et hospital uden at der er en form for certificering eller godkendelse – medico og medicin har jo vildt høje krav. Og jeg er vel ikke den eneste der mener at kvaliteten af IT (og anvendelsen af it) har indflydelse på kvaliteten af behandlingen?

Og så var det jo dejligt at høre at antallet af log-in er for nedadgående og vi i snit er nede på en 3 stykker, som jeg lige husker det fra præsentationen.

Og så kan man jo spørge som Professor Richard Osborne gjorde da han talte om health literacy: WDIDOMM?

What do I do on Monday morning?

Mit korte svar er implementer den IT, der allerede er derude. Der er mange gode systemer som kan give masser af værdi hvis den implementeres ordentlig. Der var mange af indlægene som pointerede at det med den organisatoriske implementering var vigtig. Region Midt har gjort en del i forbindelse med implementering af deres patientjournal. Bl.a. var der et spændende oplæg om hvordan de havde løst supportudfordringerne ved at lave et brugerdrevet supportforum inspireret af sociale medier og hjælpe kulturen. Hvordan kan brugerne hjælpe hinanden med implementering og anvendelse af EPJ? Partner Lærke Ullerup, Wemind A/S


Til sidst vil jeg sige tak for et godt esundobs – og forslå at temaet for næste år bliver organisatorisk implementering og hvordan vi får brugt de systemer vi allerede har derude på en bedre måde så det skaber værdi for patienterne, samfundet og personalet.

#esundobs – marengranlien


Her følger mine tweets fra E-sundhedsobservatoriet.

Resume af #esundobs eller?: Sundheds-it for dummies: Her er de 5 store problemer anno 2012 | Version2 http://t.co/EJizmy4x via @version2dk

Fri, 12 Oct 2012 06:38:45 +0000


Jens andersen, RSI vil slå EPJ ihjel #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 12:21:08 +0000


Den våde drøm lever…men vi får ikke en nationalt patientjournal i denne omgang #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 10:11:38 +0000


NPI er ikke en national patientjournal – NPI er et stykke infrastruktur! #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 10:09:43 +0000


Vi venter i spænding på at høre hvor NPI ender… #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 10:07:55 +0000


Det koster penge at spare penge #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 09:58:23 +0000


Nogen der ved mere om eu directive 93/42/EEC – i forhold til godkendelse af medical devices som også dække SOFTWARE ? #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 08:34:55 +0000


it is the usage of it the improves quality and safety – not it in itself #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 08:20:46 +0000


Dr. Marie-Catherine Beuscart-Zéphir gives the theoretical explanation on why many eletronic forms in helathcare do not work #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 08:09:25 +0000


will the real health literacy please stad up – Richard Osborne talks about #healthliteracy at #esundobs
Wed, 10 Oct 2012 07:22:35 +0000


Sophie Løhde: det var måske ikke super vi lod #EPJ kører i 40.000 retninger #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 15:58:24 +0000


@cxtdk stor fokus på patienternes data og egenomsorg her på #esundobs http://t.co/x5luM701
Tue, 09 Oct 2012 15:55:59 +0000


Twitter fra E-sundhedsobservatoriet #esundobs http://t.co/8goENWMz
Tue, 09 Oct 2012 15:46:27 +0000


“det er vist lidt ulovligt, men bare det er et projekt så må man det meste..” sådan er det med it i sundhedsvæsenet #esundobs #sundhedsit
Tue, 09 Oct 2012 15:33:49 +0000


Sundhedsministerens indlæg erstattet af youtube video #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 15:14:35 +0000


Pull istedet for penge – ny implementeringsstrategi overfor de praktiserende læger #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 14:29:46 +0000


RT @marengranlien: Region SJ fortæller hvordan BOB og @ClausRehfeld kan hjælpe med at spare millioner på medicin #BI #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 14:22:56 +0000


“læger og fælles medicinkort er lidt en udfordring” reg syd #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 14:12:04 +0000


fra Automatisk besøgsplanlægning til Assisterende besøgsplanlægning #KMD #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 14:04:25 +0000


Et eksempel på umodent IT system der implementeres uden nødvendig inddragelse af medarbejder: automatiskbesøgsplaner #sundhedsit #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 13:59:31 +0000


Automatisk besøgsplanlægning giver ingen besparelse for dem der planlægger ruterne #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 13:56:15 +0000


Der kom ikke svar på om det var spild af tid at dokumentere – men en efterlysning af en definition på dokumentation #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 13:46:16 +0000


venter stadig #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 13:37:09 +0000


Venter i spænding på om sygeplejedokumentation er spild af tid… #esundobs #sundhedsit
Tue, 09 Oct 2012 13:29:54 +0000


Pas på med at lade IT systemerne bestemme hvordan folk skal arbejde #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 13:23:34 +0000


Jeg gør det hvis du gør det først… #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 13:21:23 +0000


De 3 vigtigste områder er implementering, implementering, og #implementering – KL om FMK #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 13:19:30 +0000


RT @marengranlien: Do not convince the patient but engage them in eHealth development @eupatientsforum #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 12:27:04 +0000


Fine lego figurer til oplæg om #bi i region sjælland. Ham med pisk er sygehus direktør #esundobs http://t.co/dCSWZCXS
Tue, 09 Oct 2012 12:25:25 +0000


Rød, gul, grøn og Blå – ledelses rapportering #BI i region SJ #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 12:18:14 +0000


Medicinmodulet fra @Daintel og tilhørende fokus har medvirket besparelse på 20% på medicin på intensivafdelingen #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 11:52:47 +0000


#IT står for 0,3% af det samlede budget på intensivafdelingen på Rigshospitalet #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 11:51:03 +0000


sundhedsit systemer med #BI moduler fra @Daintel giver gode styringsværktøjer til bedre behandling #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 11:45:22 +0000


Region SJ fortæller hvordan BOB og @ClausRehfeld kan hjælpe med at spare millioner på medicin #BI #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 11:41:28 +0000


og der er live eksempel på hjælpe kultur til at få vist slides rigtig @ullerup #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 11:10:08 +0000


@ullerup fortæller om brugerdrevet support community til EPJ på #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 11:08:38 +0000


Gælder også for #implementering af telehealth: du kan ikke gøre det for at spare penge, men spare penge ved at gøre det #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 09:48:27 +0000


Telehealth gives no decline nor incline in quality of life #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 09:39:47 +0000


#telehealth is different from #telecare #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 09:20:42 +0000


is on a quick tour on the evolution of #telehealth with Stanton Newman #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 09:17:10 +0000


RT @marengranlien: Do not convince the patient but engage them in eHealth development @eupatientsforum #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 08:46:48 +0000


Do not convince the patient but engage them in eHealth development @eupatientsforum #esundobs
Tue, 09 Oct 2012 08:35:34 +0000


Created with http://twDocs.com/

Forandringsmodeller – gør metoden en forskel?

Faldt over et spændende lille skriv om forskellige forandringsmodeller fra KL. Der er beskrevet 3 vidt forskellige forandringsmodeller eller tilgange til forandring som 3 kommener har benyttet sig af i forbindelse med at overgå til digital post.

  • Der er den efterhånde velkendte LEAN udgave anvendt i Næstved
  • Den usecase baseret fra Sorø hvor de arbejder med nutidig og fremtidig situation som ambssadørerne var med til at definere.
  • Favrskov arbejdede med græsrodsmodellen drevet af lokale ildsjæle men dog kombineret med en stram pfølgning på effekter og styring op mod business casen.

De har hver på sin måde har haft succes med i indføringen af Digital post. Men fælles for de 3 kommuner er at de har arbejdet bevidst og struktureret med gevinstrealisering og forandringsledelse af den digitale forandring og været opmærksom på at det er væsentligt at både medarbejdere og ledere ændrer adfærd for at hente de aftalte gevinster.

Det fine ved dette skriv er at det viser at der er flere måder at bedrive succesful forandring på. Først var jeg lige ved at skrive at det “bare” gælder om at finde den måde der passer til organisationen, kulturen, medarbejderne og dem der skal drive det mv. Men ved nærmere eftertanke tror det vigtigste er at arbejde bevidst med forandring og gevinstrealisering – hvilken metode man så vælger betyder ikke så meget – i første omgang. På længere sigt når man er blevet bevidst om det med håndtering af forandring og er blevet bedre til det, så begynder det med metoden og tilgangen at spille en rolle for hvor succesful man bliver i at drive forandringerne.

Det kunne være et super spændende studie at sammenligne de tre kommuner, deres forandringsproces og deres resultater.

Lidt inspiration til forandringsmodeller:

 

Ny artikel om organisatorisk implementering

Har fået publiceret en artikel: http://www.ejise.com/volume15/issue2/p218

Artiklen rapporterer fra en evaluering af en organisatorisk implementering af et medicin system. Konklusionen er, at de ansvarlige ledere ikke har helt styr på hvordan det går med brugen af IT og overholdelse af procedurer. At der ofte er stor forskel mellem reel anvendelse og intentionerne. At der skal arbejde på at skabe flere “windows of opportunity” til at arbejde med forbedret it anvendelse og compliance med procedurerne.

En forandret sundhedssektor med IT

Faldt lige over referatet fra dette arragement og ærgere mig over at jeg ikke kendte til det og deltog.

Der var spændende emner som problematikken omkring stadardbehandlingsplaner, mulighederne i mobilteknologi, behov for fleksibilitet i IT understøttede processer, borgernes rolle og hvem der egentlig ejer sundhedsdata – borgerne eller “systemet” -og her blev der sikkert også diskuteret hvem der ejer data og hvem der reelt har adgang til data…

Der var også en lille opgsang til ledelserne sådan helt generelt om at komme mere på banen indenfor sundhedsIT området både i forbindelse med erfaringsopsamling på de mange pilot projekter og på organisering generelt inden for IT understøttelse af sundhed.

Læ mere m arrangementet:

http://alexandra.dk/dk/lige_nu/nyheder/nyheder-2012/Sider/En-forandret-sundhedssektor-med-it.aspx

Hvad blev der af EPJ? (og shared care?)

Efter en spændende samtale med Claus Rehfeld blev jeg inspireret til dette blog indlæg.

Jeg ynder selv at sige at min PhD er indefor feltet sundhedsIT – men som claus pointerede så var sundhedsIT dengang = EPJ.  Derefter blev EPJ et lidt betændt emne både efter at man må droppe G-EPJ og at flere EPJ projekter ikke gik helt som håbet. (det blev i hvertfald fremsat sådan i medierne). Der er stadig ingen der taler specielt meget om sundhedsIT – nu er det Telemedicin, der er det nye sort.  Og hvis det ikke lige kan gå ind under betegnelsen telemedicin, ja så er det veldfærdsteknologi. Men sundhedsIT  bruges ikke så meget og EPJ er helt væk. Og hvad med Shared Care – kan  huske det? næste lige så gammeldags som et kassettebånd.

Måske sporløst på DR kan hjælpe mig?

Effektstyring

Lærende effektstyring

Det er motiverende at nå sine mål og det er motiverende at lære nyt og udvikle sig. Lærende effektstyring sikre begge dele. Dertil kommer at effektstyring er med til at sikre at tid og ressourcer anvendes bedst muligt, nemlig til at opnå de ønskede effekter. Det lærende aspekt er med til at sikre udvikling og innovation og imødegår nogle af de kendte negative konsekvenser, såsom suboptimering og manglende innovation, som ofte ses ved brug af mere kontrol fokuseret effekt- og målstyring.

Lærende effektstyring er udviklet med baggrund i forbedring af IT understøttede processer.

Lærende effektstyring er en tilgang til det at styre efter de mål og effekter man ønsker at opnå. Lærende effektstyring kan beskrives ud fra 7 grundprincipper.

De 7 grundprincipper:

  1. Start med hvad resultatet skal være – ikke med løsningen eller problemet
  2. Beslut og prioritere indsatsen i forhold til den ønskede effekt
  3. Brug mere energi på at opnå effekten end at holde planen- i stedet for omvendt
  4. Gør det tilstrækkelige for at opnå effekten, men gør ikke mere end der er nødvendigt
  5. Sørg for at der er ejerskab til effekten og målingerne
  6. Fokusér på læring og innovation i stedet for kontrol
  7. Husk, der er ofte flere veje til samme effekt

Processen

 

effektmålingsmodel

Lærende effektstyring er en fortløbende proces, hvor man starter med hvilke effekter man ønsker at opnå, dernæst planlægges og udføres de handlinger der skal til for at opnå effekten, derefter skal der evalueres på om handlingerne førte til den ønskede effekt. Hvis ja, kan man gå efter nye effekter. Hvis ikke, skal man undersøge om det skyldes handlingerne, eller implementeringen af dem, eller om det er den rette effekt man går efter. Det er især i denne fase at fokus på læring er vigtig, både i de tilfælde hvor effekterne blev opnået i første omgang og de gange hvor der skal flere omgange af handlinger til.

Flere niveauer af effektstyring

Lærende effektstyring kan anvendes på flere niveauer.  Det kan bruges som et tillæg eller et punkt på tjeklisten hvor man lige tænker over hvilken effekt man ønsker at opnå, hvad der skal til og om vi er på rettet vej. På dette niveau kan man tage udgangspunkt i grundprincipperne og anvende dem som et tillæg til de modeller og metoder som virksomheden anvender i dag. Her er det med de ønskede effekter noget man besøger en gang imellem for at tjekke om man er på rette vej.

Effektstyring kan også anvendes mere indgående og konkret. Her arbejdes der efter de 7 grundprincipper og følger processen for effektstyring sammen med de hjælpeværktøjer der er udviklet. Det kan gøres ved at anvende effektstyringsprocessen og hjælpeværktøjerne alene eller ved at kombinere med de metoder, modeller og  processer, virksomheden anvender til styring og udvikling i dag.

Interesseret i at høre mere – kontakt maren@granlien.dk

Organisatorisk implementering og forandringsledelse

– det er der penge i….

Correlation between change management and meeting project objectives

Flere undersøgelser viser at der er rigtig god økonomi i at interessere sig for den organisatoriske implementering og tilhørende forandringsledelse – det gælder implementering af alle typer ændringer  – også IT systemer og teknologi.

PROSCI har over årene lavet en række store undersøgelser omkring change management. En af de mange interessante aspekter i undersøgelserne er at der er fundet en klar sammenhæng mellem et godt og struktureret change management forløb og så det at nå projekt målene. Dvs. Jo bedre forandringsledelsen bliver håndteret jo større grad af målopfyldelse vil man opleve.

Dertil findes der også sammenhæng mellem god change mangement og det at blive indenfor budgettet og holde tidsplanen. Se mere her.