Effektstyring

Lærende effektstyring

Det er motiverende at nå sine mål og det er motiverende at lære nyt og udvikle sig. Lærende effektstyring sikre begge dele. Dertil kommer at effektstyring er med til at sikre at tid og ressourcer anvendes bedst muligt, nemlig til at opnå de ønskede effekter. Det lærende aspekt er med til at sikre udvikling og innovation og imødegår nogle af de kendte negative konsekvenser, såsom suboptimering og manglende innovation, som ofte ses ved brug af mere kontrol fokuseret effekt- og målstyring.

Lærende effektstyring er udviklet med baggrund i forbedring af IT understøttede processer.

Lærende effektstyring er en tilgang til det at styre efter de mål og effekter man ønsker at opnå. Lærende effektstyring kan beskrives ud fra 7 grundprincipper.

De 7 grundprincipper:

  1. Start med hvad resultatet skal være – ikke med løsningen eller problemet
  2. Beslut og prioritere indsatsen i forhold til den ønskede effekt
  3. Brug mere energi på at opnå effekten end at holde planen- i stedet for omvendt
  4. Gør det tilstrækkelige for at opnå effekten, men gør ikke mere end der er nødvendigt
  5. Sørg for at der er ejerskab til effekten og målingerne
  6. Fokusér på læring og innovation i stedet for kontrol
  7. Husk, der er ofte flere veje til samme effekt

Processen

 

effektmålingsmodel

Lærende effektstyring er en fortløbende proces, hvor man starter med hvilke effekter man ønsker at opnå, dernæst planlægges og udføres de handlinger der skal til for at opnå effekten, derefter skal der evalueres på om handlingerne førte til den ønskede effekt. Hvis ja, kan man gå efter nye effekter. Hvis ikke, skal man undersøge om det skyldes handlingerne, eller implementeringen af dem, eller om det er den rette effekt man går efter. Det er især i denne fase at fokus på læring er vigtig, både i de tilfælde hvor effekterne blev opnået i første omgang og de gange hvor der skal flere omgange af handlinger til.

Flere niveauer af effektstyring

Lærende effektstyring kan anvendes på flere niveauer.  Det kan bruges som et tillæg eller et punkt på tjeklisten hvor man lige tænker over hvilken effekt man ønsker at opnå, hvad der skal til og om vi er på rettet vej. På dette niveau kan man tage udgangspunkt i grundprincipperne og anvende dem som et tillæg til de modeller og metoder som virksomheden anvender i dag. Her er det med de ønskede effekter noget man besøger en gang imellem for at tjekke om man er på rette vej.

Effektstyring kan også anvendes mere indgående og konkret. Her arbejdes der efter de 7 grundprincipper og følger processen for effektstyring sammen med de hjælpeværktøjer der er udviklet. Det kan gøres ved at anvende effektstyringsprocessen og hjælpeværktøjerne alene eller ved at kombinere med de metoder, modeller og  processer, virksomheden anvender til styring og udvikling i dag.

Interesseret i at høre mere – kontakt maren@granlien.dk

Organisatorisk implementering og forandringsledelse

– det er der penge i….

Correlation between change management and meeting project objectives

Flere undersøgelser viser at der er rigtig god økonomi i at interessere sig for den organisatoriske implementering og tilhørende forandringsledelse – det gælder implementering af alle typer ændringer  – også IT systemer og teknologi.

PROSCI har over årene lavet en række store undersøgelser omkring change management. En af de mange interessante aspekter i undersøgelserne er at der er fundet en klar sammenhæng mellem et godt og struktureret change management forløb og så det at nå projekt målene. Dvs. Jo bedre forandringsledelsen bliver håndteret jo større grad af målopfyldelse vil man opleve.

Dertil findes der også sammenhæng mellem god change mangement og det at blive indenfor budgettet og holde tidsplanen. Se mere her.

Nye initiativer på velfærds- og sundhedsteknlogiområdet

Har i regi af teknologisk institut været til arrangement om ” IT-vejen ind på velfærds- og sundhedsteknologiområdet” her belv derfotalt om et rigtig spændende open source projekt indenfor telemedicin kaldet Connect2care. Et spændende projekt som er tænkt til at gøre det lettere for mindre IT og teknologi udviklingsfirmaer at komme ind på markedet – ved at have åbne standarder og gennemsigtighed når der skal udveksles data, mellem fx. mobile enheder o gcentrale databaser. I første omgang er det indenfor telemedicin – men det kan jo være at tankerne bag kan bruges indfor den mere etablerede sundhedsIT – de store EPJ systemer mm.

På arrangementet blev der også fortalt om et nyt stort projekt kaldet Patient@home (PATH). Projektet inviterer interesserede parter til at melde sig. Jeg synes det er dejligt at der er fokus å at udvikle ny teknologi – jeg ville bare ønske at der var samme fokus på at forbedre anvendelse af den teknologi og de systemer vi har idag – ikke mindst at se lidt på den overordnet governance struktur på sundhedsit området. Den manglende samlede governance gør det svært at få truffet de overordnede beslutninger og få det hele til at spille sammen.

Er IT kultur?

I min tænken over ITs rolle i forskellige organisationer dukkede følgende spørgsmål op: Hvor meget kultur der er indlejret i en virksomheds it systemer? (kunne også formuleres som: afspejler it systemerne virksomhedens kultur eller er it med til at påvirke kulturen?)
Det er sikkert forskelligt fra virksomhed til virksomhed – og kunne fx afhænge af om forretningsområdet er meget it drevet eller ej. Fx i en bank der spiller it en stor rolle for det at drive en bank – men betyder det at der er mere kultur indlejret i it systemerne eller afspejler it systemerne kulturen mere end fx på hospitalerne, hvis forretningsområde ikke er helt så it drevet som bankerne? Eller har det noget at gøre med om man har haft et givent system længe. 

Jeg tænker det kan observeres når man skifter it system, eller når en virksomhed overtager en anden virksomhed og systemerne skal integreres eller et system skal vælges frem for et andet. Men er der nogen derude, der har gjort sig nogle observationer eller blot har en mening om det – så vil jeg gerne høre mere. Det kunne være godt at vide mere om når man som jeg arbejder med forandringsledelse og  implementering af IT systemer. At implementering af IT handler om mere end bare et nyt system er efterhånden kendt, men er IT faktisk kultur – det er ikke helt sådan “man” plejer at tænke det.

Fra strøm til papir over elektronisk pen og papir til smartphones og ???

Af uransagelige årsager er jeg kommet lidt i kontakt med sundhedsit feltet igen. Årsagerne er måske ikke så uransagelige da jeg ikke helt har kunnet slippe emnet helt på trods af mit nuværende virke inden for finansIT. Der er også flere ligheder end man skulle tro mellem de to, men det kan jeg fortælle mere om i et andet indlæg.

Men jeg har skrevet om det før og nu må jeg gøre det igen!  For jeg undres…Hvorfor ikke bruge kendt teknologi som hurtigt om nemt kan sikre en digitalisering af alle de observations og scorings skemaer som findes derude i sundhedsvæsenet og hjemmeplejen. Jeg taler om elektronisk pen.

Der er flere leverandører og jeg kender ikke de præcise forskelle eller specifikationer, men jeg ved at hvis man printer disse observationsskemaer på papir med små usynlige prikker, så vil jeg gætte på at det er muligt uden de store fiksfakserier at få informationen gjort tilgængeligt digitalt evt. importeret til en i forvejen elektronisk journal.

At få lettet indsamlingen og indtastningen af kliniske observationsdata er en af de store hurdles for en fuld elektronisk journal der giver overblik over patientensoplysninger. Og de eksempler jeg har set hvor man via en bærbar sætter strøm på papir, gør det ikke rigtig godt. Her fjerner man de gode egenskaber ved papirskemaet (bl.a. overblik, hurtig dokumentation m.fl) uden at give så meget igen – udover langsommelig indtastning og central opbevaring og søgning. Så ganske vist bliver data ikke væk, men er ikke nødvendigvis der hvor man har brug for den. Den elektronisk pen løser ikke arbejdsloaded med at indsamle data, men gør dem elektroniske uden ekstra arbejde og bibeholder de gode egenskaber ved papir indtil men kommer med noget hvor man udnytter den nye teknologi. Her kunne jeg forestille mig at smartphones kommer til at tilbyde noget der kunne give mer værdi ved at udnytte teknologien og tilbyde nye indsamlings og dokumentationsformer. Eller måle apparater der sender data direkte ind i journalen, så ingen skal taste eller skrive noget. Men indtil det kommer så er elektroniks pen værd at overveje.

Men når det er sagt, så ved jeg at der er nogen der arbejder på det med at bruge smartphones, hvilket faktisk er grunden til at jeg er kommet lidt tilbage på sundhedsIT sporet. Så jeg tror på der nok skal komme noget smartere til registrering af de kliniske data.

Det undre mig dog at man i 2012 stadig arbejder så meget med strøm-til-papir-på-bærbar-pc metoden. Den giver sjældent nogen lettelse i forbindelse med registrering og indsamling.

Jeg vil slutte her for at bruge tiden på at se hvilken elektronisk pen jeg skal købe til mine noter – så jeg både kan have mine noter i søgbar digitaliseret form, men tegne kruseduller mens jeg noterer…

Hej wordpress

Denne blog er nu flyttet til et nyt domæne. Grundet for meget spam har jeg valgt at flytte denne blog til et nyt sted og et nyt format. 

Selvom bloggen ikke er aktiv har jeg valgt at flytte den, da jeg ved at der er flere der stadig læser indlæggene og jeg vil mene at mange af dem stadig har relevans. Udviklingen går desværre ikke så hurtigt inden for sundhedsit, som man kunne ønske.

15/5-12 – Opdatering: Flytningen har inspireret mig til at genoptage bloggen, så fremover vil der lejlighedsvis være nye blogposts at finde.

Sammendrag af PhD afhandling

Jeg har lavet et dansk sammendragaf min phd afhandling:

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems
– a participatory design approach to organisational implementation

Sammendraget er på 4 sider og kan downloades her: http://www.granlien.dk/2go/DK_sammendrag.pdf

Bivirkninger af sundhedsIT

Inspireret af et sundhed på P1 der havde et program om bivirkninger og manglende indberetning.  I den forbindelse kom de ind på emner omkring krav til lægemidler. Der er store krav til medicinalfirmaerne i forbindelse med udvikling af lægemidler både til dokumentation og test. De skal vise resultater for virkninger  og bivirkninger samt handle planer for hvordan de vil håndtere bivirkninger. Der bliver bl.a af den grund brugt store summer på udvikling af lægemidler.
Det samme gælder sådan set medico industrien – som der også stilles store krav til i forbindelse med test og dokumentation af fx et plater, en kanyle mv.

Lægemidler og tildels medico produkter har en åbenlys indflydelse på patienternes helbred og helbredelse.

Jeg har tidligere nævnt spørgsmålet om hvorvidt IT systemer kan anses som medico devices eller i hvert fald IT hardware kan.
Men når det kommer til IT er der ingen krav til dokumentation of test og handlingsplaner når de tages i brug. Og de manglende krav gør sig gældende for både software og hardware.
Men jeg vil vove den påstand at sundheds it systemer i mange tilfælde har en potentiel indvirkning på patientens helbred og helbredelse/behandling. Jeg har beskæftiget mig med temaet tidligere.Og her tænker jeg på både software, hardware og anvendelsen. Det sidste forstået som sundhedspersonalets og i visse tilfælde også patienternes kompetencer og viden om anvendelse af diverse IT systemer. Hardware kan svigte og man kan ikke få vigtige og afgørende oplysninger frem, software kan være behæftet med nogle fejl der gør at nogle data bliver registreret forkert, eller brugergrænsefladen kan være uhensigtsmæssigt designet så man overser noget vigtigt. Det kan også være at en patient eller læge ikke er blevet ordentligt undervist i et system og derfor kommer til at anvende det forkert ved fx at skrive data et forkert sted og andre derved overser vitale informationer. Alle eksempler der potentielt kan være skadelige for patienterne. Ikke nødvendigvis dødelige men måske bare bivirkninger af mildere grad. Og ligesom med lægemidler er jeg med på at man skal opveje bivirkninger mod den effekt de giver.

 

Jeg vil lige tilføjer at radioprogrammet fokuserede på sparsom indberetning af bivirkninger. Jeg ved at visse bivirkninger af IT og kaldet utilsigtede hændelser bliver indberettet. Jeg ved dog ikke hvor mange og hvordan det bliver brugt.

PhD forsvar

Så er afhandlingen blevet godtaget til forsvar:

 

PhD defence

 

Maren Sander Granlien will defend her PhD thesis:

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems – a participatory design approach to organisational implementation

 

Friday May 7th, 2010. Tim
e: 14.00, Room: Building 46, Auditorium

  

Following the defence, the department will host an informal reception (Building 43.2)

 

The assessment committee

Associate Professor Sabine Madsen, Roskilde University, Chair

Associate Professor Tone Bratteteig, University of Oslo, Opponent

Professor Christian Nøhr, Aalborg University, Opponent

 

Supervisor

Associate Professor Morten Hertzum, Roskilde University

 

Chair of defence

Head of Doctoral School Keld Bødker, Roskilde University

 

About the thesis

The thesis is concerned with organisational implementation of healthcare information systems(HIS) motivated by a wish for improving the use of IT in the Danish healthcare sector.

The thesis comprises a summary report and six research papers. The report presents a synthesis of the empirical work and four theoretical elements (participatory design, evaluation, HIS implementation, and work system theory) which constitute the theoretical base for the thesis. This synthesis results in an approach where the design and implementation of HIS is conceptualised as an ongoing participatory design process of healthcare work systems, a process in which formative evaluation of the changes in the work system is part of design.

The empirical findings are presented in the six research papers included in the thesis. The papers are concerned with challenges for implementing HIS to support shared care, including how to involve and represent different groups of participants in design processes, how to manage participatory prototyping of HIS, barriers for using a HIS that supports the medication process, how to design and evaluate interventions aimed at obtaining specified effects, and how to facilitate participation and approach formative evaluation.

 

The dissertation is available at Roskilde University Library.