Bivirkninger af sundhedsIT

Inspireret af et sundhed på P1 der havde et program om bivirkninger og manglende indberetning.  I den forbindelse kom de ind på emner omkring krav til lægemidler. Der er store krav til medicinalfirmaerne i forbindelse med udvikling af lægemidler både til dokumentation og test. De skal vise resultater for virkninger  og bivirkninger samt handle planer for hvordan de vil håndtere bivirkninger. Der bliver bl.a af den grund brugt store summer på udvikling af lægemidler.
Det samme gælder sådan set medico industrien – som der også stilles store krav til i forbindelse med test og dokumentation af fx et plater, en kanyle mv.

Lægemidler og tildels medico produkter har en åbenlys indflydelse på patienternes helbred og helbredelse.

Jeg har tidligere nævnt spørgsmålet om hvorvidt IT systemer kan anses som medico devices eller i hvert fald IT hardware kan.
Men når det kommer til IT er der ingen krav til dokumentation of test og handlingsplaner når de tages i brug. Og de manglende krav gør sig gældende for både software og hardware.
Men jeg vil vove den påstand at sundheds it systemer i mange tilfælde har en potentiel indvirkning på patientens helbred og helbredelse/behandling. Jeg har beskæftiget mig med temaet tidligere.Og her tænker jeg på både software, hardware og anvendelsen. Det sidste forstået som sundhedspersonalets og i visse tilfælde også patienternes kompetencer og viden om anvendelse af diverse IT systemer. Hardware kan svigte og man kan ikke få vigtige og afgørende oplysninger frem, software kan være behæftet med nogle fejl der gør at nogle data bliver registreret forkert, eller brugergrænsefladen kan være uhensigtsmæssigt designet så man overser noget vigtigt. Det kan også være at en patient eller læge ikke er blevet ordentligt undervist i et system og derfor kommer til at anvende det forkert ved fx at skrive data et forkert sted og andre derved overser vitale informationer. Alle eksempler der potentielt kan være skadelige for patienterne. Ikke nødvendigvis dødelige men måske bare bivirkninger af mildere grad. Og ligesom med lægemidler er jeg med på at man skal opveje bivirkninger mod den effekt de giver.

 

Jeg vil lige tilføjer at radioprogrammet fokuserede på sparsom indberetning af bivirkninger. Jeg ved at visse bivirkninger af IT og kaldet utilsigtede hændelser bliver indberettet. Jeg ved dog ikke hvor mange og hvordan det bliver brugt.

Sammehængen mellem kvalitet og effektivitet

Endnu en lille rapport fra et af de arrangementer jeg har deltaget i. Denne gang drejer det sig om Seminar om optimering af kvalitet og effektivitet i sundhedssektoren- bidrag fra ingeniørvidenskabelige metoder.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi,  talte om at optimering i høj grad kunne opnår ved at fokusere mere på logistik delen. Jesper Poulsen, Ledende overlæge, talte om hvordan IT skulle være med til at forbedre patientsikkerheden og Professor dr.med Torben Schoeder holdt opælg om forskningens og forskningsformidlingens rolle i kvalitets optimering.

På trods af overskriften var der ikke nogle ingeniører på programmet, men ikke desto mindre nogle spændende oplæg.

Det der slog mig ved dette arrangement er den sammenstilling af kvalitet og effektivitet, som ofte forekommer i sundhedsvæsenet. Fx definere SDSD i digitaliserings strategien effektivitet=produktivitet X kvalitet.

Jeg kan godt se at en god kvalitet i behandlingen magne gange er mere effektiv fordi man undgår følge sygdomme, forkorten indlæggelsestiden modvirker gen–indlæggelser mv. Men er der altid en sammenhæng mellem kvalitet og effektivitet? og hvad hvis der ikke er, hvad prioritere man så?

Jeg savner lidt nogle refeksioner over de tilfælde(som jeg mener der må være) hvor kvalitet og effektivitet ikke hænger sammen. Det kommer jo også an på hvordan man definere kvalitet fx. For patienterne kan kvalitet jo godt handle om nærvær og service som ikke altid hænger sammen med kvalitet forstået som optimal behandlingsforløb rent medicinsk.

Har IT ingen indflydelse på behandlingen?

Når nu jeg har gang i opfordringerne vil jeg da gerne opfordre til at der laves studier i klinisk IT systemers betydning for behandlingen og patienternes velvære. Jeg fornemmer at den gængse opfattelse af It i sundhedssektoren, er at det er et værktøj der kan gøre alting lettere og hurtigere. Og jo så er der også noget med at det kan minimere risikoen for fejl – eller endda selv opdage og rette fejl. Men stadig er det os IT folk og sundhedsinformatikere der beskæftiger sig med klinisk IT – og gerne udfra en mere teknisk eller organsiatorisk vinkel – ikke så meget de kliniske aspekter forstået som hvordan og hvor meget IT egentlig påvirker (kvaliteten af) behandlingen af patienterne.

http://www.thebakken.org/artifacts/doctor-bag.jpgSundheds IT bliver opfattet som et værktøj til at understøtte dokumentation og er derved ikke så farligt… Det er vel lige meget om man skriver med den ene eller den anden kuglepen. Men hvad hvis nu IT er mere end det, hvad hvis nu de forskeliige IT systemer er redskaber i behandlingen på ligefod med kanyler, skalpeller, strålekanoner, MR-scanner og medicin. Den slags bliver undersøgt og testet meget nøje inden det kommer i brug, men IT systemer, ja, dem bruger vi da bare.

Jeg ville synes det var spændende om der var nogle klinikere der ville undersøge hvorvidt de forskellige systemer – eller samlingen af dem, har nogen indvirkning på patienternes velbefindende.